Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Foto: Buus

Tvis kirke

Tvis kirke har omkring 160 faste siddepladser. Kirkedøren er åben alle ugens dage fra 8:00-16:00. Adgangen kan begrænses af kirkelige handlinger o.l.

Tvis kirke er ikke særlig gammel. Ikke som nabosognene Nr. Felding, Vinding, Aulum og Mejrup, der har kirker, der stammer fra 11-1200-tallet. Tvis kirke blev bygget for godt 125 år siden, i 1887, oppe midt i sognet, til erstatning for en ældre kirke, der lå nede på klosterøen, dér hvor vejen over til Mejrup passerer Storåen.

Den blev indviet 20.november 1887

 

Den er tegnet af en københavnsk arkitekt Løffler og blev bygget af røde muresten og med skifertag af lokale håndværkere. Murer- og entreprenørfirmaet Jens Jensen A/S i Holstebro betragter Tvis kirke som firmaets første større byggeopgave, idet dets grundlægger Christian Jensen, der dengang boede i Tvis, fik overdraget murerarbejdet.

Tvis kloster

Her delte Tvis å sig i to arme og dannede en ø, og på den opførte munkene af cistercienserordenen i 1163 et kloster. De var kommet hertil fra Skåne, fordi den danske prins Buris forærede dem sin gård ”Tviusel”, som vi ikke ved, hvor lå, men den lå her i sognet, med tilhørende bøndergods, der omfattede langt mere end Tvis sogn. Når munkene foretrak øen ved Storåen, hang det sammen med, at her kunne klosteret ligge i naturlig beskyttelse af de høje skrænter og i passende afsondrethed. Her var fiskevand lige uden for døren, og åens vandkraft kunne udnyttes til mølledrift. Munkene kaldte stedet ”tuta valis”, den sikre dal. Klosteret var firelænget med åben gård i midten. Særlig stort var klosteret ikke, men det var til gengæld klosterkirken, som udgjorde hele den nordlige fløj. Tvis nuværende kirke kunne stå fem gange inde i den. Klosteret med kirke og mølle blev det naturlige centrum for Tvis, selv om det lå i den nordlige ende af sognet, og det fortsatte efter Reformationen i 1536, da klosteret blev nedlagt og Tvis kloster blev et gods. Bygningerne forladt og siden revet ned, og der opførtes en herregård, som heller ikke findes mere. Også den store klosterkirke blev efterhånden så sølle, at ejeren af Tvis kloster gods i 1698 fik kongens tilladelse til at indrette en ny kirke i en  af herregårdens bygninger. Denne bygning var et ridehus og dens ene side var ydermuren i det tidligere klosters vestfløj. Særlig smuk var denne kirke og blev det aldrig, men i knap 200 år var den sognets kirke og området omkring den var sognets kirkegård. Den er nu fredet og holdes af Tvis kirkes menighedsråd.

Lukker man jernlågen op og går ind på den gamle kirkegård, ser man stadig enkelte jernkors og gravsten samt en stor sten, der fortæller, at her stod kirken, indtil den nye Tvis kirke blev bygget oppe midt i sognet.

Kirkerummet

Kirkerummet står i sin helhed stadig som det har stået siden 1887. Inventaret fra den gamle klosterkirke fortæller os, at der er en fortid med en historie, der er værd at værne om. Alterdugen, som pastor Schmidt havde sin korrespondance med konservatoren omblev skiftet ud omkring 1990. Borten er kniplet af Anna Frandsen, gift med Poul Frandsen.

Bibelen på alteret er skiftet ud flere gange, senest i 1992, da der kom en ny oversættelse. 1953- salmebogen blev skiftet ud med den nye udgave 2003, ligesom ritualbogen er skiftet ud i takt med tiden. Og bag alteret hænger ikke den gamle røde messehagel, hvis oprindelse ikke vides, men som nævnes adskillige gange i menighedsrådets protokol, da den trængte til reparation .Nu hænger der tre nye anskaffet omkring 1986, der via farverne på hagelerne fortæller, hvor i kirkeåret, vi er. Sammen med det gamle altersølv fra 1600-tallet står den nye kande og en ny alterbrødsskål, skænket af en anonym giver i midten af 1980’erne.

Alteret

Inventaret, der er betydeligt ældre end bygningen, har stået i den gamle kirke ned på klosterøen. Altertavlens midterparti er det mest gådefulde. Det viser de hellige tre konger, der tilbeder Jesusbarnet, men denne scene er ikke bevaret i et stykke. Øverst er den delt, som om der har været to skabslåger. Hverken hermerne ved siden af krybbescenen eller figurerne i forstykket og topstykket synes at være bibelske. De skæggede mænd med bukkeben og dyriske træk er satyrer og også det hæslige ansigt øverst med horn i panden peger mere i retning af den græske mytologi end af kristen kunst.

Hvorom alting er: det er et nederlandsk alabastarbejde fra omkring 1575.

Altertavlen i sin helhed, som vi ser den i dag, blev skabt 200 år senere, i 1766 og bekostet af herremanden på Tvis kloster Jens Hvass, der året forinden havde giftet sig med Anna Magdalene Molderup fra Vestervig. Hans våbenskjold er anbragt til venstre og hendes til højre på tavlen ved siden af de tre hovedfelter, som er adskilt af fire joniske søjler fra omkring 1625. Søjlerne har et prydbælte forneden og er typiske for renæssancen.

Midterfeltet udfyldes knap og nap af alabasttavlen, og sidefelterne er bemalet med Kristus til højre og Moses til venstre. De to figurer står på runde fodstykker ligesom skakbrikker og på Moses, som holder stentavlerne med de ti bud, ser det ud, som om der kommer lysstråler ud af panden på ham. Det skulle egentlig være en glorie, som vi ellers forestiller os cirkelrund. Men da Bibelen blev oversat fra græsk til latin, indsneg der sig en oversættelsesfejl, så der står, at Moses’ horn strålede, hvor der skulle have stået: Moses’ pandehud. Derfor ser man ikke sjældent Moses fremstillet med to horn i panden eller to stråler som her i Tvis kirke.

Topstykket kunne godt i formen se ud, som om man har villet efterligne topstykket på alabasttavlen i midterpartiet. I midten troner Kristus inde i en laurbærkrans. Også her står han på en rund fod ligesom en skakbrik, og ovenover ses trekanten, der symboliserer treenigheden, med Jehova-navnet på hebraisk, omgivet af gyldne stråler i alle retninger. På fløjene ses to udsavede engle, der holder henholdsvis en liljegren og palmegren i hånden.

På alteret

De store malmlysestager på alteret har fødder, dannet af siddende løver. Løven betegner i det kristne billedsprog sommetider det gode, sommetider det onde. Når løven anbringes under en lysestage symboliserer den sædvanligvis den underkuede djævel, men det er lidt svært at forestille sig, når man se disse tre artigt siddende løver.

Alterkalken er skænket af Claus Ulrich Mormand, gift med Else von Buchwaldt fremgår det af de indgraverede monogrammer og adelige våbenskjolde på foden. De var herskab på Tvis kloster i midten af 1600-tallet. Læg også mærke til altertæppet indenfor knæfaldet. Det er et korsstingsbroderi udført af damer i menigheden op til kirkens 100 års jubilæum i 1987. Motivet er Tvis klosters segl med den tronende Maria med Jesusbarnet. I randen står på latin: Sigillum Conventus Tuta Vallis.

Nyere kunst i Tvis kirke

Det gyldne kors på alteret er et arbejde af Erik Heide, som er en anerkendt kunstner. Mange kors i de danske kirker er af samme. Det er et bronzekors, belagt med bladguld, ca. 38 cm højt.

Korset er fra 25. maj 2011 hvor biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift var med til indvielsen af kunstværket.

Ny alterdug

1. søndag i advent 2014 fik Tvis kirkes alter en ny alterdug som erstatning for den gamle der var ved at være slidt. 

Borden på alterdugen er kniplet af Dagny Knutson, Bøvling. Derefter er den monteret af Henny Kjeldsen.

Prædikestolen

 

Søjlerne mellem felterne i prædikestolen ligner de joniske søjler på altertavlen med ruller foroven og prydstykke forneden; typiske renæssance som langt de fleste prædikestole her i landet. Men felterne mellem søjlerne er ikke bemalet med evangelisterne, som det så ofte ses, men med allegoriske billeder, det vil sige billeder, der fortæller en historie. I det første felt en hånd, der rækker ud fra skyerne og holder en krone. Nedenunder ses korset, og inskriptionen på fodstykket lyder: See Korset, det trykker, men Kronen, den smykker.

I næste felt holder hånden fra himlen en bog, og inskriptionen lyder: Ordets Bog for dig tillukkes, når Åndens Hjælp ej sukkes.

I tredje felt holder hånden fra skyerne en hammer, og inskriptionen er her: Hårde Hierter Diemant lige, vil for Ordets Straf ei vige.

Endelig ses i det fjerde felt en pelikan, der hugger sit næb i brystet, og nedenunder står: Min Jesus selv sit dyre Blod, for mig og hver udløse lod.

Sådanne naivistiske billeder er typisk for pietismen i det 18.århundrede. Nøjagtig de samme fire billeder med tilhørende indskrifter findes på prædikestolen i Hjerm kirke. Og i Østjylland træffer man dem i Gerlev kirke mellem Randers og Hadsund. Der må altså have været et fælles forlæg for disse kirkeudsmykkere.

 

Den, der har malet både altertavlen, prædikestolen og lydhimlen over prædikestolen med de vingede englehoveder i 1767 er uden tvivl Baltzar Reinat, som boede i Viborg eller Bækkelund. Hans navn er godt nok ikke fundet på inventaret i Tvis kirke, men han malede inventaret i Vinding kirke i 1768, i Mejrup kirke 1768 og i Hjerm kirke 1770, det ved man. Både i motivvalg og malemåde kan i de tre kirker genfinde så mange tinge fra Tvis kirkes altertavle og prædikestol, at det er nærliggende at tro, at Jens Hvass har benyttet samme kirkemaler til istandsættelsen af kirkene i Tvis, Nr. Felding, Vinding og Mejrup, som han også ejede. Alle er de istandsat inden for samme periode, nemlig 1767-1770, da det økonomisk gik ganske godt for godset Tvis kloster. 

 

Degnestolen

Læg også mærke til degnestolen oppe i koret. Oprindelig stod den nede i kirken, øverst til højre side, hvor mændene sad, mens kvindernes plads var til venstre. Alle kirkebænkene var dengang lukkede med numre og gårdens navn malet på kirkestolsdøren. Der var 18 stole i hver side, og i hver kirkestol kunne der sidde 4-5 personer. De er væk nu, de gamle kirkestole. Kun degnestolen er bevaret, og den har Baltzar Reinat utvivlsomt også malet, men hvem der har snekeret den, ved vi ikke. Både bemaling og udskæringen på toppen af stoledøren er rokoko med de typiske asymmetriske C-formede buer, altså omkring 1760, det tidspunkt, da kirkens øvrige inventar blev sat i stand og malet op. I feltet på stolens dør ses gnieren, der hentes af døden, netop som han sidder og tæller sine penge. Og i feltet ovenover står: Det hjælper ej/ at sige nej/med Døden skal vi vandre / al Nådens Gang / den Vej så lang / tillige med hverandre. På stolegavlene ved siden af døren ses to hermer, det vil sige pilastre, der er udformet som menneskeoverkrop, der nedadtil ender i et dekoreret fodstykke og som foroven har en jonisk søjlekapitæl, som om den skulle bære noget.

Disse figurer, som er i renæssancestil, stammer formentlig fra et andet stykke inventar og er nok anbragt på degnestolen i forbindelse med istandsættelsen i 1767

Døbefonten

Den er af granit af romansk type uden udsmykningen af nogen art. Døbefontens fod er ny. Dåbsfadet derimod stammer fra 1615 og er skænket af en anden Tvis klosters ejere, nemlige Mogens Ulfeldt, som har ladet sine initialer og sit adelsvåben indgravere i randen. Dyret i våbenskjoldet er en valravn, det vil sige halv ulv, halv ørn.

På kirkens bagvæg hænger to tavler med navnene på de præster, der har virket i Nr. Felding og Tvis helt tilbage til 1584. Nr. Felding og Tvis udgør sammen med Mejdal ét pastorat. Mejdal blev i 1984 udskilt fra Tvis som selvstændigt sogn med egen kirke.

Thors hammer?

Når du forlader kirken, så læg også mærke til den øverste trappesten foran kirkedøren.

Den har siddet i fundamentet til det nedbrudte Tvis kloster, men den indhuggede figur synes ikke at være noget kristent symbol, så måske har den haft en endnu ældre funktion.

Inge har hidtil kunnet tyde dette nøglelignende ornament. Kan du?

Skulpturen på kirkegården

Uden for kirken blev der (for samme gave som korset på alteret) støbt en skulptur af Perry Oliver, en amerikansk kunstner, der arbejder i stål.

Han har ikke fremstillet den store skulptur i Spanien, hvor han bor. Transporten ville blive alt for dyr. I stedet har han tegnet skulpturen, så kunstværket kunne fremstilles hos Ernst Pedersens maskinfabrik i Holstebro. Det er Jess Bach, der er ansat på maskinfabrikken, der har stået for udarbejdelsen.

Skulpturen forestiller det tomme kors og hedder langfredag- påskemorgen. Det er fremstillet af cortenstål, som meget hurtigt danner et mørkebrunt rustlag, hvorefter det ikke ændrer sig mere. Mens vi kan glæde os over Erik Heides værke mange steder i Danmark, er det første gang, Perry Olivers skulptur kan ses i Danmark.