Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Om kirken

Se kirkens folder om Nr. Felding Kirke her.

Her kan du læse om sognets og kirkens historie, altertavle, prædikestol, riffelmalerier udsmykning såvel inde som ude og meget mere.

Nr. Felding Sogn

Før år 1000 har området omkring åen og området øst for kirken været boplads for vikingetidens mennesker. Åen må have været så stor, at der var basis for boplads, føde og sejlads. I årene 1990-94 har Holstebro Museum undersøgt området og fundet spor af adskillige huse. Folket har ryddet pænt op efter sig, inden det er draget til nye steder.

Derfor er fund af husgeråd og mønter sparsomt.

Når kirken i Nr. Felding således ligger, hvor den gør, én kilometer fra Nr. Felding by, skyldes det denne store vikingeboplads, hvor der efter alt at dømme også har været en trækirke omtrent på den plads, hvor kirken ligger i dag.

Endvidere er der sydøst for kirken en gravhøj, der sammen med de mange gravhøje i sognet peger på en begravelsesplads for de gamle vikinger.

Navnet på landsbyen findes i den ældste optegnelse som ”Felding Bircj” fra 1163 (et birk er en mindre retskreds.)

Der er ca.1400 indbyggere i Nr. Felding sogn, heraf er ca. 1300 medlemmer af Folkekirken. Hovedparten bor i den bydel, der skød op omkring det daværende mejeri og den daværende station, øst for Skjernvej, Nr. Felding Sogn er i stadig vækst.

 

I dag er der i sognet skole, børnehave og hal, samt købmand. Tidligere lå missionshuset overfor kirken – der, hvor der i dag er parkeringsplads. Det blev nedrevet i 1980 og erstattet at et nyt i Nr. Felding by. Udover missionshusets egne brugere mødes dagplejemødrene der, og også mini-konfirmander og delvis konfirmanderne holder til der.

NR. FELDING KIRKES YDRE

 

Kirken er bygget omkring 1150 af kvadersten, og hører således blandt landets ældste stenkirker. Stilen er romansk rundbuestil. Der har været et kirketårn, der blev revet ned omkring år 1700.

Kirken tilhørte i middelalderen Tvis Kloster, og overgik ved reformationen i 1536 til kongen. I 1556 tilskødede kong Christian III Tvis Kloster med tilhørende gods, herunder gården Krogsdal og Nr. Felding kirke, til herremanden på Tvis Kloster, Oluf Munk. Denne påtænkte at rive såvel Nr. Felding Kirke som Klosterkirken ved det gamle Tvis Kloster ned, og så i stedet bygge én kirke. Dermed ville han slippe for at vedligeholde de gamle kirker. Men kongen sendte et kongebrev til Oluf Munk med bud om, at kirken ikke måtte rives ned ”.. Da det skal være en meget skøn kirke, og den ligger ved alfarvej.”

I 1756 blev kirken, som erstatning for kirketårnet, forsynet med en lille klokke, der sidder i en niche i våbenhusets gavl. Den var kirkens klokke indtil 1938, hvor kirken fik en ny stor klokke, der hænger i en tagrytter.

På nordsiden af kirken er den gamle kvindedør antydet. Indtil 1980 var denne kirkedør skjult, men blev da afdækket. Ved samme lejlighed fandt murerne samme sted en udluftningskanal, der skulle lede stanken fra ligene, der var begravet inde i kirken, ud i det fri.

Våbenhus og foldepanel

 

I våbenhuset hænger en ejendommelig lampe. Den er sammensat af gamle bajonetter, sandsynligvis fra 1864. Disse bajonetter har ligget på kirkens loft.

I våbenhuset befinder sig desuden to præstetavler over de præster, der har været i sognet siden reformationen. Disse er udført af tidligere førstelærer i Nr. Felding K.P. Hansen.

Når man gennem den gamle smukke dør træder ind i kirkerummet ses til højre det gamle foldepanel. På foldepanelet er indridset årstal og forbogstaver:

MI 1603, CHF 1637 og sætningen Anno 1686 die 6. october Miji Deus adsit semper (År 1686 dag 6.oktober Min Gud skal altid være med mig).

Muligvis stammer disse årstal fra løbedegne (skolelærere, der i vinterperioden flyttede fra sogn til sogn), og foldepanelet kan tidligere have haft sin plads andetsteds i kirken.

Alterpartiet

Når man står lige indenfor døren i midtergangen og ser op mod koret, bliver man slået af den store rigt udsmykkede altertavle. Den kan virke overvældende i den lille kirke.

De ældste dele af altertavlen stammer fra Munk’ernes tid. Poul Munk og Elsebe Juel til Krogsdal skænkede i 1552 en altertavle, hvor de små træskærerarbejder med Adam og Eva og Kain og Abel indgik. Sikkert også de to små træskærerarbejder på rækken ovenover. Til venstre: Adam, der giver dyrene navne. Påfuglen er flot forgyldt. Til højre: Englen driver med sit flammesværd Adam og Eva, pænt påklædte, ud af paradiset. Senere i 1800-tallet er dele af et epitafium over herremanden til Krogsdal Nicolai Vissing blevet indføjet, så altertavlen efterhånden blev stor. Det er muligvis billedskæreren selv, hvis kontrafej kan ses på altertavlen.

Alterbilledet er malet af kunstmaler Hans Tyrrestrup og sat ind i altertavlen 2010.

 

 

Før dette billede af den velsignende Kristus, var der et billede fra omkring 1850 af Jesus i Getsemane Have. Dette billede får sin plads over døren.

På alterbordets forside ses to våbenskjolde, der tilhører Janus Friedenreich og hustru Margrethe de Linde. De Linde slægten, som i en årrække ejede gården Krogsdal, er en kendt slægt i Holstebro sammenhæng. Jo, herremændene ville gerne huskes for, hvad de havde bidraget med til kirkens forskønnelse.

Kirken gennemgik en grundig restaurering i 2007. Ved den lejlighed blev al kalken omhyggeligt vasket af, og derved dukkede der rester af ornamenteringer op. Bånd slyngede sig langs væggene i koret. Det var ikke økonomisk muligt, at disse forblev afdækket

I stjernehvælvingen blev der fundet adskillige rosetter, hvoraf en enkelt har fået lov til at stå afdækket.

I den del af korrundingen, der vender nedad mod skibet, ses en uidentificeret skikkelse og navnet Maria.

Navnet Maria fortæller os, at Nr. Felding Kirke har hørt sammen med Tvis Kloster, som var indviet til jomfru Maria. Måske er skikkelsen kunstnerens bomærke.

 

Koret er en senere tilbygning til skibet. Det er bygget i den gotiske stil, som var 14-1500 tallets byggestil. Udsmykningen må ligeledes være fuldført indenfor samme tidsrum, og inden Tvis Kloster blev nedlagt i 1536. Da blev der sat en stopper for billeder i kirken.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra 1500- tallet og i renæssancestil. Oprindelig var to felter på prædikestolen udfyldt med træskærerarbejder, der forestiller kampen i Getsemane Have og Jesu Himmelfart. Da kirken modtog en større arv, blev kunstneren Bodil Kaalund bedt om at male nogle billeder både til prædikestolen og til orgelpulpituret.

Derfor blev de to billeder fjernet, og Bodil Kaalund malede i stedet fem billeder, der blev sat ind i prædikestolens fem felter.

De to træskærerarbejder blev sat i en ramme og efter restaureringen placeret på kirkens vestvæg.

Det første af Bodil Kaalunds billeder gengiver den hånd, der knytter jord og himmel sammen. Det illustrerer ordene: ”Mig er given al magt i himlen og på jorden.”

Det næste billede knytter til ved ordet: ”Gå derfor hen…” Vi ser en vej, som snor sig gennem et hedelandskab, sådan som det stadig findes omkring Nr. Felding. Kunstneren har da også fundet inspiration på den nærliggende Vind Hede.

 

Det tredje billede peger på ordet: ”Græsset visner, blomsten falder af ”. Det er tanken på det forgængelige, vanitas, som man ofte finder det i Bodil Kaalunds billeder.

Bibelordet på lydhimlen, som ses fra menighedens plads er: ”Gud er kærlighed.”. På prædikestolen ses ordet ”Guds ord bliver evindelig”, og Jesu bøn i Getsemane Have:”Ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.”

 

Til disse tre Bibelord svarer det centrale billede af solen, som skinner på klippen. Solen varmer det menneske, der sidder inde i klippehulen afsondret fra verden udenfor. Solen giver liv, og får mennesket til at vende tilbage til livet. Gud står fast – Gud er kærlighed – også for det menneske, der lever i dødens verden. Gud er i forladtheden.

Det sidste billede med regnbuen taler på baggrund af ordene fra den gammeltestamentlige salme 118 ”Herre, lad det dog lykkes. Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøie dig.” Guds pagt varer ved.

Riffelbillede

På kirkens nordvæg lod Nicolai Vissing, ejer af gården Krogsdal, i 1792 opsætte et riffelmaleri med tilhørende indskriftstavle. Billedet forestiller set nedefra Marias møde med englen Gabriel og oppefra Maria med barnet.

Altersølv

Kirkens altersølv er af nyere dato. Dog er et af kirkens ældste klenodier en oblatæske, der nu bruges ved hjemmealtergang. Æsken er fra 1671 og skænket af Tvis klosters ejere ”Fru Elsebe von Buckwaldt – Claus Wilreich Mormand”. Disse navne er indgraveret på æsken tilligemed deres våbenskjolde og Kristus på korset.

Døbefonten

Døbefonten er ikke gammel, hvorimod dåbsfadet har tilhørt Ulfeldterne, ejere af gården Krogsdal og Tvis Kloster i 1600-tallet. Dåbsfadet af messing er udført med frugter, og har muligvis oprindeligt været et frugtfad. Dåbskanden er i 1972 skænket af Katrine Boutrup, bosiddende i Nr. Felding sogn.

Orglet og pulpituret

Orglet er et Frobenius-orgel fra 1971 med fire stemmer. I begyndelsen af 1980’erne blev der tilføjet en pedalstemme.

I 1785 solgte den sidste Friederich gården Krogsdal til Nicolai Vissing, der var en foretagsom kirkeejer. Han ombyggede et præstegravkapel i kirken til gravkapel for ejerne af Krogsdal. Det var det kapel, der blev forsynet med et epitafium over Nicolai Vissing selv. Det er dele af dette epitafium, der nu sidder i altertavlen.

I slutningen af 1800-tallet blev gravkapellet fjernet og det nuværende pulpitur beregnet til et harmonium blev opstillet i stedet.

Bodil Kaalunds billeder på pulpituret

Fra venstre mod højre ser vi følgende motiver:

1: Skabelsen. ”Hør Himmel, lyt jord, for Herren taler.”  Det er indledningen til Profeten Esajas’ bog.

2,3 og 4: Jonasfortællingen. På det første billede kastes Jonas over bord, på det næste ser vi Jonas i hvalens bug, og på det sidste ser vi Jonas ligge i fosterstilling i sejrsskjorte på strandbredden. Livet er født på ny.

5: Elias i ildvognen. Profeten Elias taber sin kappe til efterfølgeren Elisa, hvormed Elias ’ kraft overføres til Elisa.

Disse betragtninger fra Det gamle Testamente svarer til følgende i Det nye Testamente: Gud skaber med sit ord – Jesus kaldes Guds ord. Som Jonas var tre dage i hvalens bug, var Jesus tre dage i jordens skød. Som Elias blev taget op til Gud, blev Jesus det også. Det gamle Testamente læses som en forudsigelse af, hvad der skulle komme gennem Jesus.

Andet

Her kan nævnes to messehageler, en hvid og en grøn, samt en kniplingsbort på alterdugen. Disse håndarbejder er lavet af kvinder fra sognet.

I forbindelse med restaureringen 2007 blev kirkens farver ændret fra mørke til lyse farver. Det var kunstmaleren Hans Tyrrestrup, der stod for farvesammensætningen.

 

De små riffelbilleder på stolegavlene kom til på det tidspunkt og markerer en sammenhæng med det store riffelbillede.

Når vi går ind i kirken, ser vi de gyldne farver i 6 varianter, der peger opad mod de gyldne søjler på altertavlen. Dermed skabes der sammenhæng og harmoni i rummet.

Når vi går ned fra alteret, ses 6 varme farver på de små riffelbilleder. Ikke to billeder er ens.

Kirkegården

Tidligere var det skik og brug, at sognets velhavende kunne blive begravet inde i selve kirken. Derfor er der i kirken gravsten, som oprindelig lå i gulvet. Disse sten har mennesker i generationer gået henover på vej ind i kirken, og derfor er indskrifterne ret utydelige.

Stenen, der er placeret på vestvæggen er fra ca. 1800.

Nord for kirken, nær våbenhuset, står gravstenen for den præst, der har været ansat længst ved kirken, Peder Randrup. Over ham er der desuden en mindetavle i våbenhuset.

På kirkegårdens nordside står de gamle gravsten, der er erklæret bevaringsværdige.

Ude på kirkegården finder vi en skulptur i granit og rustfrit stål, lavet af Stenhugger Jens Stobberup, Resen-Humlum. Dens tema er livet og døden, hvilket fremgår tydeligt ved den lyse og den mørke side. Skulpturen giver god mening, idet de to dele danner et kors og en sol, og idet den lyse side af skulpturen peger opad.

Skulpturen er betalt via en arv, som kirken fik i 1997

Præsteboligen

Oprindelig var præsteboligen en firlænget gård med forpagterbolig i den ene længes ende. I 1964 blev disse længer revet ned, og en ny forpagterbolig blev bygget nord for præstegårdshaven. Den blev solgt i 2008.

Området vest for præsteboligen er en skov, der blev plantet til i 1997. Stien gennem skoven fører ned til Nr. Felding by.

På den måde bliver der forbindelse mellem kirken og byen.